Dagen startede meget tidligt efte en lang nat hvor jeg drømte at jeg havde lagt sorte gummimåtter ud over alle de ujævne stier vi skulle gå på, de skulle også vaskes så jeg var glad da jeg vågnede:-))
Men det er nok en kombinationen af dagens strabadser og så at jeg turde vaske tøj og regne med at det ville blive tørt. Vi boede på et herberg hvor der var en centrifuge og en lun overdækket tørreplads.
Det var vild luksus i morges at komme i nyvaskede bukser.
Jeg kan nu se en ende på min vandring og jeg glæder mig så meget til at komme hjem.
Vi fik morgenmad i morges inden vi gik ud af byen og næste pause havde vi efter ca 10 km.
Der fik jeg friskpresset appelsinsaft og en omelet med ost.
Vi mødte en del pilgrimme på turen og det er fra Sarria de skal gå hvis de vil nøjes med at gå 100 km.
Jeg har nu gået i en måned og har ca 700 km i benene.
Det kan mærkes ind i mellem men det går faktisk rigtig godt.
Jeg tror også der er røget et par kg og det er bare en ekstra bonus.
I dag så jeg på mine støvler, og jeg håber de klarer resten af turen, det skal de, og så kan jeg smide dem ud i Santiago. Hælene er helt slidt ned og de er også begyndt at blive tynde under sålen.
Men de har også gjort det godt.
Det bliver så dejligt at komme hjem og jeg glæder mig til at se Victor og Cecilie igen.
Vi har haft fint vejr til at gå i idag og jeg har i det hele taget været så heldig med vejret.
Det vigtigtigste er at have vand nok med og det kommer helt af sig selv når man ved at det er udfordringer i masse vis i løbet af dagen.
Nu har jeg atter engang fået det slettet hvad jeg havde skrevet i dag.




Ingen kommentarer:
Send en kommentar