Torsdag den 14. juli Fra Gødding Mølle til Nørre Snede

Vi blev kørt med bus til Gødding mølle hvor vi begyndte dagens etape. Det var regnvejr for 2. dag i træk. På et tidspunkt gik jeg forkert, da jeg fulgte efter er anden mand og det var den dag jeg lærte ikke at følge efter nogen uden selv at have set markeringer eller skilte. Det gav os 2 km ekstra, men hvad betyder 2 km ud af 50?
Det var en dag med en del udfordringer, dels på grund af vejret, dels på grund af et ømt knæ og mine fødder, var også ved at være rimeligt medtaget. Vi gik inde i en kæmpe skov hvor der var ret så smattet og det var den gang jeg tænkte: Hvad laver du egentlig her inde i en stor skov, ingen afmærkninger, ingen mennesker kun mig. Men jeg valgte bare at følge stien og  så var afmærkningerne der igen. Jeg bad også til at få tørvejr bare den sidste time og det blev hørt. Så det var dejligt at få tørret det yderste lag tøj lidt. Jeg havde en del smerter i mit knæ, så jeg smurte det og tog et par piller ved næste rast, så jeg kunne gå igen. Det var en, der sagde at jeg lugtede som Kongen af Danmark bolsjer. Men egentlig da jeg var allermest udkørt, gik jeg og tænkte på hvad jeg kunne gøre om til næste år. Så min konklusion blev, at jeg ville sy velcro i mit regnslag, så det lukkede tæt i siderne, så ville jeg have mine støvletørrer med og ikke bruge regntøj men kun regnslag.

Da jeg kom til Nørre Snede var jeg tæt på et sammenbrud, da der næsten ingen plads var til Vera og mig. Jeg fik hjælp fra en af hjælperne som havde holdt øje med mig. Rummet var fyldt med masser af tøj, og jeg tænkte, hvor skal du bare gøre af dit tøj. Da jeg lige pludselig kikkede ud på gangen og så knager i massevis, så da blev fru Hougaard hurtig og fik sit tøj hængt op. Fik tørt tøj på og kunne gå i bad. Jeg fik et chok, da jeg tog bindene af mine fødder, skindet røg af lilletåen, og der var kun det bare røde kød. Så jeg var meget ked af det, da jeg sad uden for saniteterne og ventede på at komme til. Lige pudselig kommer der en af deltagerne hen til mig og siger: Du gir ikke op nu, du sender en sms til din mand og siger du har det godt, er træt og går i seng! For hører han, hvordan du har det, så kommer han bare og henter dig! Jeg svarede: "Tror du at jeg giver op nu, 1½ dag før vi er i mål? Nej det gør jeg ikke, om jeg så skal kravle de sidste km, så gør jeg det!"
Atter engang så jeg hvor hurtigt kroppen restituerede sig selv, og var ikke i tvivl om at det ikke var sidste gang jeg ville med på Hærvejsvandring.
Dagens km 48,95 og det tog 10t: 49m: 49s.

Onsdag den 13. juli Fra Jels til Randbøl Kirke

Så er vi i Jels og vi går i samlet flok ud af byen og det regner. Men vi er alle klædt  på til regn så det skal nok gå.

Men da jeg kommer til Vejen er jeg nødt til at have noget nyt regntøj da mit slet ikke kan holde vandet ude. så jeg får et par tørre bukser på et sæt regntøj og et regnslag. så nu kan det bare fortsætte med at regne;-). Jeg er også inde på apoteket for at købe noget for min hals. Jeg havde mistet min stemme om tirsdagen og den var faktisk væk i meget lang tid.
Men på vej ud af byen kommer jeg til det sted, hvor turen til Viborg er kortere end turen tilbage til Slesvig så det er dejligt at vide vi er over halvvejen.

Ved middagsrasten kommer jeg i tanke om at det nok er bedst at Bernd kommer med mine støvler igen. Så jeg ringer til ham og spørger om han vil komme med dem i Bække og så også mit regnslag.Ulla fra Saniteten forklarer hvor kafferasten er, da min stemme ikke er så god at tale i telefon med.

Så velvidende om at hen er på vej begir jeg mig på vej til Bække. Det var et meget stort øjeblik at  komme ind til Bække der var flag på begge sider af vejen og det var meget rørende. da jeg kom hen til en bilforhandler kom der en ældre mand og gav mig et hjerte hvorpå der stod Bække 2011. Jeg blev meget rørt og glad, begyndt at græde og græd hele vejen ud til rasten, hvor Bernd ankom på samme tid som mig.

Vi fik kaffe sammen og så kørte han og jeg fortsatte min vandring.

Vi ankom til kirken i Randbøl og blev transporteret i bus til Billund hallen hvor vi skulle spise og overnatte.

Turen var på 50,66 km og tog 10t:40m:12s. Jeg tror nok, at jeg har stoppet mit ur de fleste gange ,vi har holdt pause. Så tiderne kan variere lidt.

Tirsdag den 12. juli Fra Rødekro til Jels

Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad er vi klar til at forlade Rødekro og det var nu 3. dag på vandringen, og det var stadig fint vejr. Vi gik i samlet flok ud af Rødekro, og det var en meget mærkelig fornemmelse at gå igennem rundkørslen, hvor vi har kørt så mange gange, og se at bilerne måtte holde tilbage for den store flok af vandrere.
Det var også den dag hvor jeg begyndte at få vabler under min trædepude på højre fod, men det blev afhjulpet ved middagsrasten, hvor jeg fik mine fødder pakket ind, så jeg kunne gå videre.
I dag kom vi til broen i Immervad, og det var tradition at alle 1. gangs deltagere skulle under broen, for at være sikre på at vi kom til Viborg.

Her er jeg så kommet under broen og jeg er sikker på at komme til Viborg. Det er en dejlig følelse at vide, at man nok skulle klare det.

Ved ankomsten til Jels om aftenen blev jeg modtaget af Bernd, og det var dejligt at se ham igen.

Han kørte os hen til det sted hvor vi skulle spise, og spiste sammen med os.  Han fik mine støvler med hjem, for dem havde jeg slet ikke brugt, men det var dumt gjort.
Turen i dag var på 49,96 km og tog 11t:38m:02s.

Mandag den 11. juli Fra Kruså til Rødekro

Efter et dejligt bad, aftensmad, udstrækning og en god nats søvn, var jeg nu klar til at gå igen her til morgen. Jeg vidste at jeg kunne gå over 48 km, så  var det på plads i mit "hoved"  Jeg havde mærket hvordan kroppen havde restitueret sig  i løbet af natten, så var det også på plads .Nu var det bare at begive sig på vejen til Rødekro. Mit Garmin ur var ikke nulstillet, så vi startede med at uret viste 48,360km. Men jeg fand ud af at nulstille det næste dag, for det var rart at se de aktuelle km for hver dag.

Turen gik igennem et meget bakket og smukt terræn, det var måske ikke lige det bedste til nogle stive ben, men de blev hurtigt varmet op og så de gik både på Gendarmstien og Hærvejen. vejret var fint så det eneste vi skulle vare bare at gå og så nyde naturen. Vi kom forbi Hærvejskøbmanden, og det var et sted hvor der var alt andet end købmandsvarer. En sjov butik med masser af tøj. Der var også nogle der holdt jubilæum undervejs, hvor vi fik øl eller vand og lækkerier.

Det var et par trætte, men glade piger der ankom til skolen i Rødekro. Vi kom forbi apoteket i Rødekro, så jeg kunne lige komme ind og købe noget varmecreme til mine ben.

Jeg kunne næsten ikke komme op og ned af trapperne, da jeg skulle have mit bagage hentet. det tog lidt tid, men jeg fik det hentet! Der var en mand der holdt øje med mig, for han synes at det så lidt "faretruende" ud. da jeg skulle ned af trappen. Dagens vandring 38 km. og det tog 10 timer

Her er vi i Rise ved Rødekro, så målet er nær.

Søndag den 10. juli Afg. fra Slesvig til Kruså

Så kom dagen endelig, som jeg havde ventet så længe på. Vi stod op kl. 5:00, fik os vasket og gjort klar. Vi blev kørt i bus hen til en hal hvor vi fik morgenmad, og jeg pakkede mine fødder lidt ind så de ikke skulle lide skade. Vi skulle gå kl. 7:00 og der blev hioldt tale på 3 sprog og så kunne vi ellers komme afsted. Vi gik allesammen på engang og vi havde fanebærere og tamborinpiger i spidsen af vores store flok på ca. 200 gængere.

Ved afgangen fra Slesvig søndag den 10. juli

Vi havde ca 49 km foran os og det gik fint, indtil jeg havde gået 38 km.

Da kom mine smerter i knæene igen og jeg måtte have min hjerne til at overtage de sidste 11 km.

Jeg kunne pludselig forestille mig hvordan det var at løbe en marathon , og af alt det jeg havde læst om det vidste jeg at de sidste km foregik i hovedet.

Jeg var glad og stolt da jeg var i Kruså, men tanken om at jeg kunne ringe efter Bernd havde da strejfet mig flere gange. Men jeg er glad for at min stædighed og viljestyrke fik overtaget.

Dagens tur 48 km og det tog 11 timer

En glad vandrer foran Grænsehallerne i Kruså.

Vera og Evelyn foran Grænsehallerne.

Lørdag den 9. juli Afgang til Hærvejsvandringen

I dag blev det så dagen for starten på min ferie. Bernd kørte mig til Rødekro hvor jeg steg på bussen sammen med Vera, som jeg havde truffet på Grænsemarchen. Vi var meget spændte og nysgerrige på hvordan det hele skulle forløbe.Vi overnattede den første nat på en skole i Slesvig, og det gik fint med at sove sammen med alle de fremmede mennesker, eller udtrykt på en anden måde. Venner som vi ikke havde mødt endnu.

Søndag den 3. juli

Hej jeg har i lang tid ikke haft tid til at opdatere min blog, men jeg er i fuld gang med træningen og jeg har gået rigtig mange km. i al slags vejr. Mine fødder har mærket hvad det vil sige at gå langt, og jeg håber at de vil bære mig hele vejen langs med Hærvejen i næste uge. Nu holder jeg en pause og går først igen når Hærvejsvandringen begynder. Mine fødder har godt af at få ro så vabler  og andre dårligdomme kan hele igen.Turen går fra Slesvig til Viborg og er på 300 km.

Fredag den 1. juli Tønder, Visby, Bredebro, Abterp og Randerup

I dag kørte jeg med Bernd og Dieter til Tønder og blev sat af på Nordre Landevej. Så kunne jeg gå hele vejen tilbage over de små veje. Det var en fin tur og mine fødder var begyndt at blive skadede.
Jeg gik 28 km og det tog 5t:31m: 00s