torsdag den 8. maj 2014

Santa Irene - Santiago de Compostella

Så blev det dagen for den sidste vandring og jeg er glad for at jeg er kommet så langt.
Slethvar været nogle dejlige dage sammen med Frida og Biggi og jeg er så glad for at jeg mødte dem igen.
Turen igår var ikke så lang , omkring 23-25 km. 
Vi gik uden at spise morgenmad og det fik vi i Amenal.
Det var lidt sjovt her til morgen, jeg gik og tænkte på Joan og hendes søster, og var ikke klar over hvor langt de var. Lige pludselig siger jeg til Biggi, der går der nogle jeg kender. 
Det var så Joan og hendes søster og de 2 hollandske svogre. 
Det var så dejligt, at møde dem igen og jeg havde troet at de var længer foran mig.
Vi holdt pause ved et stort monument
Og vi fandt ud af at der var et andet sted hvor man kunne se Santiago fra. Vi gik lidt rundt og fandt det.
Det er to Pilgrimme der står og glæder sig over at kunne se Santiago
Det gjorde jeg også, og det var dejligt at være så tæt på målet
Vi har gået en hel del igennem Eucalyptusskove og det er helt vildt som de dufter. Det er meget høje træer og der er ingen bark på stammerne.
Nu glæder jeg mig til at komme hjem og gå ture i Brøns skov med mine børnebørn.
Vi kom også forbi lufthavnen, og det er den jeg skal flyve fra fredag morgen.
Jeg følges med Karl og Biggi som skal flyve en time før mig.
Jeg får en del ophold i morgen i lufthavnen i Stansted men hvad betyder det når jeg er på vej hjem:-))
Så kom vi til Santiago og der var et stykke at gå ind til byen.
Men der var masser af mennesker og nok at kikke på.
Så er jeg foran Katedralen og den er kæmpestor..
Det største øjeblik for mig, var da jeg kunne ringe til min familie og fortælle at jeg havde klaret det. Det havde de ikke været i tvivl om, de skulle bare vide hvor mange gange jeg tænkte på at tage hjem.
Heldigvis gjorde jeg det ikke. Min Camino  har været god, hård, udfordrende, rørende, hylende morsom og livsbekræftende, skøn, støjende og meget rolig. 
Det er lidt et antiklimaks og komme ud at spise i byen, der er så mange spisesteder, de har så meget spændende mad og man aner ikke hvad det er. 
Jeg glæder mig til at komme hjem og få rugbrød og kartofler. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar