Jeg havde stillet min telefon til at ringe kl 5:30 og det var meget tidligt, for jeg skulle først med flyet ved 10 tiden.
Jeg havde pakket alt inden jeg gik i seng, så jeg havde god tid til at få et brusebad og få nyvasket ( håndvasket) tøj på.
Jeg fulgtes med Biggi og Karl i lufthavnen og vi havde en taxi der ventede på os kl. 7:00.
Det kostede kun 7€ pr. Person at komme til lufthavnen. Vi fik morgenmad sammen og derefter gik vi til afgangshallen. Det var en lille hyggelig lufthavn og meget nem at finde rundt i.
Jeg fik mine vandrestokke tjekket ind og det kostede ikke noget ved Ryan Air i Spanien.
Det tog ikke ret lang tid at flyve og ved middagstid var jeg i London Stansted. Det tog næsten en time at komme igennem paskontrollen, og derefter skulle jeg finde mine stave.
Jeg stod i lang tid og kikkede på bagagebåndet og tænkte på hvor hårdt der var for kufferter og lignende at blive transporteret op på båndet og lande igen. Da mine stokke ikke kom gik jeg hen til en dame og spurgte efter dem, hun blev lidt irriteret over at jeg ikke kunne forstå hende, så hun endte med at vise mig hvor jeg kunne finde dem:-))
Jeg kunne ikke tjekke dem ind før 3 timer før afgang, så jeg havde masser af tid i lufthavnen, hvor jeg tilbragte tiden med at gå lidt rundt, drikke kaffe og spise kage. En tur ud i frisk luft og tilbage og indtage mere kaffe og kage. Fik mit spanske telefonkort udskiftet og mit danske telmore kort tilbage i mobilen. Jeg havde fået en clips på hotellet i Spanien så jeg var forberedt.
Det gik også fint og snart kunne jeg ringe til min familie igen.
Tidens sneglede sig afsted og kl. 16:30 stillede jeg mig op i køen og ventede på at få mine stokke tjekket ind. De ville have 40 £ og det sagde jeg nej til og gik ind til sikkerhedskontrollen og gav dem til en vagt. De var ikke alle de penge værd, og jeg havde stokke herhjemme.
Da jeg kom i afgangshallen var der så mange mennesker, og det var weekend, så jeg var glad for at få en siddeplads. Det var ikke til at komme til at sidde i restaurationen, og da jeg blev rigtig sulten, gik jeg hen og købte en bolle med kylling, en vand og en müslibar.
Det tog jeg med hen foran skærmen, så jeg kunne holde øje med hvornår jeg skulle gå til gaten, nummeret på gaten kom heller ikke op før kl. 19:45.
Jeg havde ikke noget problem med at finde gaten, jeg skulle bare følge nogle pile, og det havde jeg gjort hver dag i 34 dage:-))
Jeg var i god tid og var overhovedet ikke nervøs, så det var jeg meget glad for. Så mine 800 km har hjulpet mig.
Jeg kom til Billund ved 22:30 tiden og glædede mig til at se Bernd igen. Jeg havde fået at vide at Jonny og Sabine ikke kom, de skulle arbejde og Rikke og Jimmy kunne heller ikke, da det var for sent for de små. Vi havde aftalt at jeg så kom over til dem lørdag morgen. De tog fusen på mig, og var ALLE i lufthavnen, det var så dejligt og jeg græd og blev stående på det samme sted i noget tid.
Der slår jeg ud med armene af bare overraskelse
Der stod min dejlige familie med banner hvor der stod " Verdens sejeste bedste"

Ingen kommentarer:
Send en kommentar