lørdag den 26. februar 2011

lørdag den 26. februar

Løbeturen i dag var sammen med Ida, og vi løb ca. 1:30 miutter hurtigere end sidste lørdag. Det blev til 4. 87 km. Det er utroligt hvor meget vind, vejr og føre har at sige på farten. Jeg har ikke løbet så meget i denne uge, men symaskinen kører stadig for fuld fart, nu mangler jeg kun at lave et par havfruekostumer.

onsdag den 23. februar 2011

Onsdag den 23. februar

Hold op hvor var det koldt i dag, og jeg var glad for, at jeg havde fået et par løbeunderbukser på. Jeg løb 7,4 km og det tog 55 min. Ca. 4 km af vejen  var der medvind, og resten var i strid modvind. Jeg løb ud til min søn Jonny og svigersøn der er ved at sætte Jonnys nye hus i stand. Jeg fik en dejlig frokost sammen med dem, sidende i varmen foran brændeovnen. Hvad kan man ønske sig mere;-)) Turen hjem foregik i bil, så man kan være lidt heldig. Symaskinen kører stadig for fuld speed, men jeg er ved at være færdig med det meste.

mandag den 21. februar 2011

Søndag den 20. februar

I går havde jeg en dejlig gåtur sammen med Fodslav, vi gik 6,7 km i Lovrup Skov og der var meget sne og der var kun spor fra en traktor vi kunne gå i. Så der var jeg meget glad for mine støvler, og fødderne var dejligt varme. Vi fik varm cacao med rom og hjemmebagte boller efter turen, så det var bare en dejlig tur, og solen skinnede og det var ca. 3 graders frost. Da jeg kom hjem havde jeg besøg af mit lille barnebarn på  16 måneder og min svigersøn. Senere kom resten af familien til og det endte med  grillkyllinger og pommes frites fra vores datters café. Men min mand og jeg holdte os til vores sunde mad;-)) Min mand har fået en Gastric Bypass for en måned siden og han har tabt sig en del allerede.

lørdag den 19. februar 2011

Lørdag den 19. februar

Solskinsvejr, 4 graders frost, så løbeskoene er lige blevet luftet på en hyggetur på 4,9 km sammen med Ida. Hvor er det dejligt at komme ud og få ny energi fra solens stråler. En hyggesnak med min veninde, hvad kan man egentlig ønske sig mere. Det går nok lidt ud over farten at vi snakker så meget, men det skal nu også være tid til det sociale;-))
I eftermiddag står der invitationskort og opdatering af Skærbæk-Løbets hjemmeside på programmet.

torsdag den 17. februar 2011

Torsdag den 17. februar

Hvor har det bare været et dejligt vejr i dag, solen skinnede så det var bare på med travetøjet og ud i det dejlige vejr.
Det blev til en tur på 14, 5 km, og jeg havde lidt proviant med, så jeg kunne holde et par små pauser. Skridttælleren viste 20969 skridt så det er det dobbelte af, hvad der bliver anbefalet. Den passer meget godt med mit Garmin ur, så det var rart at se at der ikke var syndelig forskel. Resten af dagen bliver nu tilbragt på enden, da jeg  har en opgave der skal løses på PCen. Jeg har fundet mine grønne bolde igen, de har været væk i et stykke tid, da mit lille barnebarn er helt vilde med dem, så nu kan jeg komme til at lave fodgymnastik igen. Hvad må man ikke gøre for at holde sig i form, men jeg elsker at løbe og gå og så må jeg gøre noget for at holde mig selv vedlige;-)
Jeg har ikke de allerbedste odds, da jeg har forfodsnedfald, knækfødder, knyster, en hælspore, slidgigt i knæene og er meget kalveknæet. Så jeg har fået indlægssåler og det har hjulpet meget. Jeg har besluttet mig for at løbe alt det jeg kan, selv om jeg har fået at vide at jeg kun måtte løbe 3 små ture af maks. 5 km. Så skal jeg have "nye" knæ på et tidspunkt, kan de gamle da ligeså godt være slidt helt ned;-))

onsdag den 16. februar 2011

Tirsdag den 16. februar

Så blev der lige tilbagelagt 6 km , det var lidt af et forhindringsløb, hvor jeg måtte springe over snebunker og vandpytter og snesjap. Jeg har været travlt beskæftiget med at sy tøj til børnehavens teaterstykke, det var så spændende, at det var med til at holde mig hjemme i sidste uge. Men vægten sige at jeg skal afsted hver uge, og nu er jeg også blevet lidt mere fokuseret på min kost og mine portioner, så nu begynder vægten også at være sjov at træde op på igen;-))

tirsdag den 15. februar 2011

Tirsdag den 15. februar

Sne, kulde og blæst men jeg kom ud på en lille gåtur på 5,7 km. Sneen giver endda noget modstand, når man går, men det er da også rart med lidt udfordring engang imellem.Det tog 62 minutter at gå turen, så jeg har da haft ok fart på trods alt. Min vægt har været for opadgående, så nu er jeg på Madlog igen, hvor jeg vejer min mad og holder øje med portionsstørrelserne.

mandag den 14. februar 2011

Mandag den 14. februar

Hold op hvor var det koldt i dag, og det blev dog også kun til en lille kort tur 2,66 km. Det var den 1. dag i mit ½ marathonprogram som jeg løb igen. Jeg gik i stå inden jul og nu har jeg besluttet at starte forfra , men jeg er lidt spændt på om jeg er i form til det.
Den korte tur passede mig fint, da der var en kold vind der blæste. Hele sidste uge var jeg kommet i gang med symaskinen, og det var så spændende, at det gik ud over min motion. Jeg var nødt til selv at køre på arbejde, så gå turene blev der heller ikke noget. Nå men nu er det startet en ny uge og så må jeg hellere gøre noget ved det.

søndag den 6. februar 2011

Søndag den 6. februar

Så har jeg lige været på min anden løbetur i denne uge. Det gik lidt bedre end igår,men jeg måtte stadig holde et par gåpauser. Turen blev på 6,17 og tog 46:53 min. I skridt blev det til 8217
I eftermiddag står den på tur med Fodslaw og det glæder jeg mig til. Jeg blev ringet op af en dame i formiddags som spurgte om jeg ville køre med og det blev  jeg glad for, da det er  hyggeligt at have en at følges med. Men jeg vender tilbage med resultaterne senere i dag.
Så er jeg hjemme efter en dejlig travetur i Tyskland, det var i meget skønt naturområde, hvor der var både bakker og skov. Turen blev på 7,6 km og den tog 1 time og 30 min. Vi afsluttede turen med varm cacao og hjemmebagt kringle i det fri. Min skridtæller står nu på 20132 skridt. Mine støvler var bare så dejlige at gå i, og jeg havde både varme og tørre fødder, selv om det regnede hele tiden.

lørdag den 5. februar 2011

Lørdag den 5. februar

I dag var jeg på den første løbetur i 3 uger, og det var lidt hårdt. Vinden var rimelig hård, når jeg ikke løb i læ i skoven. En dejlig tur og nu håber jeg ikke, at jeg bliver forhindret i at løbe foreløbig.
Jeg måtte holde et par gåpauser undervejs i dag, og det viser bare hvor hurtigt kondien falder når man ikke får trænet regelmæssigt. Den kommer da heldigvis hurtigt tilbage, når man kommer igang igen.

torsdag den 3. februar 2011

Torsdag den 3. februar

I dag var det en fornøjelse at gå hjem fra arbejde, solen skinnede og vejret var dejligt. Mine nye støvler blev testet og det var en god fornemmelse at gå så langt i dem første gang. Det er et par Salomon støvler, og jeg har købt dem i Spejder Sport i Kolding.
Turen  tog 1 time og 38 min i dag igen, så vejret har ikke så meget at sige på farten.

tirsdag den 1. februar 2011

Tirsdag den 1. februar

Dagens motion var en tur hjem fra arbejde, og det var 9, 23 km. Det regnede og der var modvind det meste af vejen og det tog 1 time og 38 minutter. Jeg gik i mine vinterløbesko, men de er ikke vandtætte når det regner så meget. Så i morgen, tager vi en tur til Kolding for at købe vandrestøvler i Spejdersport. Jeg glæder mig til at få dem, og så begynde at gå dem til!