Fra Santiago til Negreira

Så er første dag god overstået og vi har haft en dejlig dag og har gået 40195 skridt. 

Vi startede ud i morges med at gå rundt i Santiago og få et stempel på Pilgrimskontoret. Fik købt lidt proviant til turen. 

Derefter gik vi ud af byen og der var fint afmærket. Vi mødte en Hollandsk mand og hans søn og de tog et billede af os begge ved den første sten med km antal på

Det er dejligt at have billeder hvor vi begge er. Vi lavede en selfie inde ved katedralen 

Hvis ikke vi er kønne så er vi i det mindste glade

Det er en utrolig gave at få lov til at gå turen sammen med Rikke og vi nyder hvert minut.

Jeg var ved at falde på et fortov der var ujævnt, og så siger Rikke lige så tørt" hvor skal du hen i den fart?"

Der skete heldigvis ikke noget og jeg var glad for at jeg havde støvler på.

Vi spiste frokost et sted og da jeg så ægget der var helt lysegult hvor det skulle være Hvidt, mistede jeg appetitten. Blommen var nærmest grøn og der var et fingeraftryk på selve ægget og det var fordi det var fedtet. Jeg er nok lidt miljøskadet, men har ikke den store lyst til at få tynd mave, når man færdes på er sted der ikke er toiletter i naturen.

Det er svært at være kratlusker når der ikke er noget krat.

Vi indtog senere hvores fladklemte croissanter i et busskur og de smagte himmelsk, og fødderne fik frisk luft.

Vi kom til  vores bestemmelssted og fik et dejligt dobbeltværelse med bad.Vi er lidt luksuspilgrimme, men vi er heller ikke væk i mere end en uges tid.

Byen her havde lukket i dag, så vi fik ikke købt nogen vandrestave i dag, vi fandt et par pinde i skoven, så dem bruger vi så.

Min telefon virker hernede denne gang, og det havde den såmænd også gjort, hvis jeg havde tændt og slukket den sidst  jeg var hernede.

Vi ringer hjem et par gange om dagen, og det er dejligt for Rikke og børnene. Det er første gang at Rikke er væk fra sine børn i så lang tid. Med FaceTime og wi fi så går det ok.

Klokken er nu 20:41 og jeg vil lægge mig til at sove. Ha det godt

Afrejsedag søndag den 21. september

Så er rejsen igang og Rikke og jeg har været undervejs siden i morges kl. 4:15. 

Vi skulle flyve fra Billund 6:55 og landede i London kl. 7:30 engelsk tid.. Vi skal først flyve videre kl. 14:30 engelsk tid og er i Santiago kl. 17:45

Vi sidder nu her i ventehallen og har både fået morgenmad og frokost her. Vi hygger og gætter Sudoku. 

Jeg kan mærke der er mange år siden jeg sidst har gættet, og jeg har ikke så nemt ved det mere. Så jeg må nok hellere begynde st gætte igen hver dag og så styrke hukommelsen.

Her er mange mennesker og der sker noget hele tiden, vi sidder lige ved skærmen så vi kan følge med i hvornår gaten åbner. 

Rikke gætter Sudoku 

Jeg skriver i min blog for at få tiden til at gå fornuftigt.

Vi glæder os til at komme til Santiago i aften og jeg er glad for st der er bestilt værelse til os.

Så er vi kommet til Santiago og har haft en god tur. 

Vi har fået Pilgrimsmenu og er nu på vej i seng . Har været tidligt oppe idag. 

Afrejsedag søndag den 21. september

Så er rejsen igang og Rikke og jeg har været undervejs siden i morges kl. 4:15. 

Vi skulle flyve fra Billund 6:55 og landede i London kl. 7:30 engelsk tid.. Vi skal først flyve videre kl. 14:30 engelsk tid og er i Santiago kl. 17:45

Vi sidder nu her i ventehallen og har både fået morgenmad og frokost her. Vi hygger og gætter Sudoku. 

Jeg kan mærke der er mange år siden jeg sidst har gættet, og jeg har ikke så nemt ved det mere. Så jeg må nok hellere begynde st gætte igen hver dag og så styrke hukommelsen.

Her er mange mennesker og der sker noget hele tiden, vi sidder lige ved skærmen så vi kan følge med i hvornår gaten åbner. 

Rikke gætter Sudoku 

Jeg skriver i min blog for at få tiden til at gå fornuftigt.

Vi glæder os til at komme til Santiago i aften og jeg er glad for st der er bestilt værelse til os.

Så er vi kommet til Santiago og har haft en god tur. 

Vi har fået Pilgrimsmenu og er nu på vej i seng . Har været tidligt oppe idag. 

Dagen før dagen

 Så er rygsækken pakket og rejsetøjet er lagt parat. Sommerfuglene har indtaget min mave og flyver lystigt rundt. 

Jeg glæder mig og det gør Rikke også, den største hurdle er nok at Rikke skal prøve at være væk fra Cecilie og Victor. Vi flyver i morgen tidlig fra Billund og til Stansted. Vi har så hele formiddagen i lufthavnen og flyver videre til Santiago ved 14:30 tiden. Vi har bestilt overnatning i Santiago til i morgen aften og det er rart at vide at vi ikke skal lede efter en seng.

Vi overnatter på det hotel/ hostel hvor jeg sidst boede, og det var meget interessant. Det var et gammelt kloster der var bygget om til hotel. De øverste etager var til pilgrimme hvor værelserne var de gamle munkeceller. Ingen luksus, men pænt og rent. Jeg har godt nok set, at nogle skriver på Facebook,  at de har fået bid efter væggelus der.

Min rygsæk vejer 8 kg og jeg har ikke helt så meget med som sidste gang.

Rikke har endnu mindre med, så jeg er spændt på hvad hendes rygsæk vejer.

Santiago- London-Billund

Fredag morgen den 9. Maj hjemrejsedag fra Santiago.

Jeg havde stillet min telefon til at ringe kl 5:30 og det var meget tidligt, for jeg skulle først med flyet ved 10 tiden. 

Jeg havde pakket alt inden jeg gik i seng, så jeg havde god tid til at få et brusebad og få nyvasket ( håndvasket) tøj på. 

Jeg fulgtes med Biggi og Karl i lufthavnen og vi havde en taxi der ventede på os kl. 7:00. 

Det kostede kun 7€ pr. Person at komme til lufthavnen. Vi fik morgenmad sammen og derefter gik vi til afgangshallen. Det var en lille hyggelig lufthavn og meget nem at finde rundt i.

Jeg fik mine vandrestokke tjekket ind og det kostede ikke noget ved Ryan Air i Spanien. 

Det tog ikke ret lang tid at flyve og ved middagstid var jeg i London Stansted. Det tog næsten en time at komme igennem paskontrollen, og derefter skulle jeg finde mine stave. 

Jeg stod i lang tid og kikkede på bagagebåndet og tænkte på hvor hårdt der var for kufferter og lignende at blive transporteret op på båndet og lande igen. Da mine stokke ikke kom gik jeg hen til en dame og spurgte efter dem, hun blev lidt irriteret over at jeg ikke kunne forstå hende, så hun endte med at vise mig hvor jeg kunne finde dem:-)) 

Jeg kunne ikke tjekke dem ind før 3 timer før afgang, så jeg havde masser af tid i lufthavnen, hvor jeg tilbragte tiden med at gå lidt rundt, drikke kaffe og spise kage. En tur ud i frisk luft og tilbage og indtage mere kaffe og kage. Fik mit spanske telefonkort udskiftet og mit danske telmore kort tilbage i mobilen. Jeg havde fået en clips på hotellet i Spanien så jeg var forberedt.

Det gik også fint og snart kunne jeg ringe til min familie igen.

Tidens sneglede sig afsted og kl. 16:30 stillede jeg mig op i køen og ventede på at få mine stokke tjekket ind. De ville have 40 £ og det sagde jeg nej til og gik ind til sikkerhedskontrollen og gav dem til en vagt. De var ikke alle de penge værd, og jeg havde stokke herhjemme.

Da jeg kom i afgangshallen var der så mange mennesker, og det var weekend, så jeg var glad for at få en siddeplads. Det var ikke til at komme til at sidde i restaurationen, og da jeg blev rigtig sulten, gik jeg hen og købte en bolle med kylling, en vand og en müslibar. 

Det tog jeg med hen foran skærmen, så jeg kunne holde øje med hvornår jeg skulle gå til gaten, nummeret på gaten kom heller ikke op før kl. 19:45.

Jeg havde ikke noget problem med at finde gaten, jeg skulle bare følge nogle pile, og det havde jeg gjort hver dag i 34 dage:-))

Jeg var i god tid og var overhovedet ikke nervøs, så det var jeg meget glad for. Så mine 800 km har hjulpet mig.

 Jeg kom til Billund ved 22:30 tiden og glædede mig til at se Bernd igen. Jeg havde fået at vide at Jonny og Sabine ikke kom, de skulle arbejde og Rikke og Jimmy kunne heller ikke, da det var for sent for de små. Vi havde aftalt at jeg så kom over til dem lørdag morgen. De tog fusen på mig, og var ALLE i lufthavnen, det var så dejligt og jeg græd og blev stående på det samme sted i noget tid.

Der slår jeg ud med armene af bare overraskelse

Der stod min dejlige familie med banner hvor der stod " Verdens sejeste bedste"

Santiago den 8. maj

Jeg havde en god nat i min munkecelle og vågnede først da telefonen ringede.

Fra min celle

Her er den anden side

Fra badeværelset

Her hænger hjemrejsetøjet, og jeg håber det når at blive tørt. 

Jeg var til Tysk messe i Katedralen i morges, sammen med Biggi og der var ikke ret mange. Det var rigtig hyggeligt og intimt.

Derefter gik vi på hotellet og fik morgenmad som var med i prisen på vores værelse.

Derefter skulle vores bevis hentes og der måtte vi stå i kø, det var nu meget hyggeligt, ds man mødte en hel del mennesker, som man også havde mødt på turen.

Her er køen ikke så lang, da det er tidligt på dagen.

Jeg fik mit Compostella og mit navn er skrevet på Latin

Så sad vi ellers og hyggede uden for vores Hotel/ Kloster og det er Karl og Biggi der sidder på billedet. Alle pilgrimmens der kommer ind til byen kommer denne vej, det var også her fra jeg ringede hjem.

Vi var til gudstjeneste i Katedralen kl. 12:00 og der var ikke noget ned at filme og tage billeder. Der gik Securitasvægtere og passede på og det blev også sagt inden. De billeder jeg har taget, er taget inden vi fik det at vide.

Ellers har formiddagen stået på ren hygge

Her er nogle tyske venner som vi har mødt flere gange.

Vi har aftalt at mødes her til aften og spise på Hotellet og derefter måske gå ud i byen og mødes til et glas vin. 

Nu vil jeg gå ned og opdatere min blog og så drikke en kop kaffe. Jeg har begge vinduer op i håb om at mit vasketøj kan nå at tørre.

Cafe con letche og Santiago tærte

Santa Irene - Santiago de Compostella

Så blev det dagen for den sidste vandring og jeg er glad for at jeg er kommet så langt.

Slethvar været nogle dejlige dage sammen med Frida og Biggi og jeg er så glad for at jeg mødte dem igen.

Turen igår var ikke så lang , omkring 23-25 km. 

Vi gik uden at spise morgenmad og det fik vi i Amenal.

Det var lidt sjovt her til morgen, jeg gik og tænkte på Joan og hendes søster, og var ikke klar over hvor langt de var. Lige pludselig siger jeg til Biggi, der går der nogle jeg kender. 

Det var så Joan og hendes søster og de 2 hollandske svogre. 

Det var så dejligt, at møde dem igen og jeg havde troet at de var længer foran mig.

Vi holdt pause ved et stort monument

Og vi fandt ud af at der var et andet sted hvor man kunne se Santiago fra. Vi gik lidt rundt og fandt det.

Det er to Pilgrimme der står og glæder sig over at kunne se Santiago

Det gjorde jeg også, og det var dejligt at være så tæt på målet

Vi har gået en hel del igennem Eucalyptusskove og det er helt vildt som de dufter. Det er meget høje træer og der er ingen bark på stammerne.

Nu glæder jeg mig til at komme hjem og gå ture i Brøns skov med mine børnebørn.

Vi kom også forbi lufthavnen, og det er den jeg skal flyve fra fredag morgen.

Jeg følges med Karl og Biggi som skal flyve en time før mig.

Jeg får en del ophold i morgen i lufthavnen i Stansted men hvad betyder det når jeg er på vej hjem:-))

Så kom vi til Santiago og der var et stykke at gå ind til byen.

Men der var masser af mennesker og nok at kikke på.

Så er jeg foran Katedralen og den er kæmpestor..

Det største øjeblik for mig, var da jeg kunne ringe til min familie og fortælle at jeg havde klaret det. Det havde de ikke været i tvivl om, de skulle bare vide hvor mange gange jeg tænkte på at tage hjem.

Heldigvis gjorde jeg det ikke. Min Camino  har været god, hård, udfordrende, rørende, hylende morsom og livsbekræftende, skøn, støjende og meget rolig. 

Det er lidt et antiklimaks og komme ud at spise i byen, der er så mange spisesteder, de har så meget spændende mad og man aner ikke hvad det er. 

Jeg glæder mig til at komme hjem og få rugbrød og kartofler. 

Boente-Santa Irene

Så blev det anden sidste dag på Camioen og jeg har i dag gået 25 km. I morgen bliver det så sidste tur og det bliver nok et stort øjeblik at komme ind til Katedralen i Santiago. 

800 km er der tilbagelagt og mine støvler er ved at være tynde i sålen.

Det har været godt at have de gamle støvler med og jeg ved slet ikke om jeg kan undvære dem.

Jeg tror de kommet med hjem og får en tur ud til Erik Skomager i Bredebro.

I dag var der en dame fra Hawaii, som vi har lært at kende i søndags, der havde fødselsdag, og Frida, Biggi og jeg plukkede hver en buket fra vejgrøften til hende, og samlede den derefter til en buket. Den lagde vi et sted vi vidste hun ville komme forbi. Biggi skrev på vejen med en sten: To Kate 

Og da vi var i mål kom hun gående med buketten og hun var blevet så glad at hun var begyndt at græde.

Vi havde også en anden oplevelse i formiddags: Det var Frida det i meget lang tid havde ønsket sig en parfume, og ikke havde kunnet finde et sted hvor hun kunne købe en. I Arzua hvor vi holdt pause havde hun set et parfumeri, men der var lukket. Hun havde også glemt at købe noget, så da vi var færdig med pausen gik vi tilbage til centrum og i det samme hun kom forbi parfumeriet kom damen og lukkede op, så det var en meget glad Frida der gik velduftende ud af byen.

Vejret har været lidt gråt i dag men egentligt dejligt vejr at gå i.

Det har regnet en lille smule, men ikke noget der har gjort os rigtig våde..

I dag har vi igen gået igennem skove af eucalyptus og det er en helt speciel duft der. Jeg har også set masser af figentræer og i går døjet et citrontræ.

Det er nu en lidt speciel følelse at gå igennem alle de små byer.

Her er figentræer 

Kahlaer der gror langs med vejen

Pludselig må vi gå tilside for køerne skal ud på marken. 

I mange af de små gader er der masser af komøj.

I går aftes var vi til gudstjeneste i Boente hvor vi boede og der var 5 damer foruden os. Præsten kaldte på os da gudstjenesten var forbi og sagde at vi  skulle komme og få et stempel fra kirken. Han læste også noget for os på engelsk under gudstjenesten.

Nu er jeg poet privat herberg her i Santa Irene og her er meget hyggeligt. Vi skal ikke bruge soveposen i nat vi har også frotte håndklæde. Det koster 13 € her og det er rent luksus i forhold til dem til 5-6 €

Jeg glemmer ikke det ene sted der var springe at jeg ikke ville bade der.

Ventas de Naron- Boente

Sov nogenlunde og havde en grim drøm, så jeg måtte lige ringe hjem og overbevise mig om at alle havde det godt. Vi kom lidt for sent op, men vi klarede det alligevel. Jeg tror at vi er gået 33, 7 km i dag og vi har været flyvende.

Vi fik morgenmad da vi havde gået 12 km 

Og vi har været flyvende i dag.

Vi fik frokost i Melide og der mødte vi Karl, som både Frida og jeg havde mødt flere gange.

Vi har gået igennem en eucalyptusskov i dag og det har været en god oplevelse.

Jeg er så glad for at jeg er kommet så langt, og har været igennem hele følelsesregisteret. Jeg har ikke taget nogle billeder i dag, da jeg er ved at være mættet med indtryk. Der har været så meget flot natur og landskab og jeg glæder mig til komme i mål på torsdag.

Vi er nu i en lille by der hedder Boente hvor vi er i herberg som er nyt og her er rigtig lækkert.

Dejligt badeværelse hvor man kunne have sit tørre tøj med ud.

Rente til Venta des Naron

Er ved at være træt af at jeg hele tiden får slettet det jeg skriver. 

Jeg har haft en dejlig dag og har gået over 30 km i dag.

Vi sov i et privat BB og fik en god aftensmad, en god nats søvn.

Så med en masse energi gik vi kl. 7:00 og efter ca.7km kom vi til et hyggeligt sted hvor vi fik morgenmad.

Der var en del tåge da vi gik og der var lyden af hanegal og gøgen der kukkede.

Det er en dejlig følelse at gå og for hver km jeg går er jeg tættere på Santiago og min hjemrejse.

Jeg glæder mig til at komme hjem og jeg glæder mig over hver km der forsvinder under mine fødder.

Jeg følges sammen med 2 fantastiske piger, og vi harmonerer rigtig godt sammen. 

Jeg har gået længe alene og er rigtig glad for at have nogle at følges med.

I dag kom jeg forbi Gordons herberg og jeg var inde og hilse på ham og gav ham et knus fra Hilde.

Det var om formiddagen vi var der og vi måtte videre. 

Vi kom til Portomarin og holdt en pause der, fik noget at drikke og en is.

Her passerer vi 100 km stenen

Morgentågen i baggrunden

Der er ikke blevet taget så mange billeder  i dag, men vi har haft nogle meget smukke strækninger.

Nu sidder jeg på et dejligt herberg og nyder en kold øl og skriver. 

I dag gik jeg 8 km i mine nye sandaler og det var en god oplevelse.

Nu er kl.18 og jeg glæder mig til

At få aftensmad. 

Triacastela til Rente

Dagen startede meget tidligt efte en lang nat hvor jeg drømte at jeg havde lagt sorte gummimåtter ud over alle de ujævne stier vi skulle gå på, de skulle også vaskes så jeg var glad da jeg vågnede:-))

Men det er nok en kombinationen af dagens strabadser og så at jeg turde vaske tøj og regne med at det ville blive tørt. Vi boede på et herberg hvor der var en centrifuge og en lun overdækket tørreplads. 

Det var vild luksus i morges at komme i nyvaskede bukser.

Jeg kan nu se en ende på min vandring og jeg glæder mig så meget til at komme hjem. 

Vi fik morgenmad i morges inden vi gik ud af byen og næste pause havde vi efter ca 10 km.

Der fik jeg friskpresset appelsinsaft og en omelet med ost. 

Vi mødte en del pilgrimme på turen og det er fra Sarria de skal gå hvis de vil nøjes med at gå 100 km.

Jeg har nu gået i en måned og har ca 700 km i benene.

Det kan mærkes ind i mellem men det går faktisk rigtig godt.

Jeg tror også der er røget et par kg og det er bare en ekstra bonus. 

I dag så jeg på mine støvler, og jeg håber de klarer resten af turen, det skal de, og så kan jeg smide dem ud i Santiago. Hælene er helt slidt ned og de er også begyndt at blive tynde under sålen.

Men de har også gjort det godt.

Det bliver så dejligt at komme hjem og jeg glæder mig til at se Victor og Cecilie igen.

Vi har haft fint vejr til at gå i idag og jeg har i det hele taget været så heldig med vejret.

Det vigtigtigste er at have vand nok med og det kommer helt af sig selv når man ved at det er udfordringer i masse vis i løbet af dagen. 

Her er et billede fra i går aftes, hvor vi var på bar.

I går var der mange stier og veje der var fyldt med kolordt og forklaringen ses på billedet.

En af de smukke men ujævne stier

Græssende køer, bækken løber ved vejen, så vi gik på et stengærde ved siden af

Nu har jeg atter engang fået det slettet hvad jeg havde skrevet i dag. 

La Faba - Triacastela

CJeg sov meget dårligt for jeg skulle op og have min rygsæk pakket så den kunne komme med transport. Det var en god ting så jeg nøjes med at gå med en lille rygsæk. Vi skulle gå meget i bjergene og der var endnu mere nedad. Det var så flot en natur og skyerne lå under os. 

Her er der lidt fra starten på turen

Skyerne stiger opi baggrunden

Her er jeg oppe på O Cebreiro 

Her er skyerne meget mere tydelige

Det er ikke vand, men skyer, der i baggrunden.

Villafranca - La Faba

Jeg havde lidt problemer med at finde ud af byen for der var 2 ruter, og jeg ville gå den langs med landevejen, da jeg ikke havde mod på at gå i bjergene med fuld oppakning.

Jeg mødte Inge som jeg havde mødt i Orrison, og vi fulgtes ad hele dagen.

Der var alt for mange pauser, og jeg prøvede flere gange at gå, men blev hele tiden indhentet. Hun blev i  Las Herrias og jeg gik selv videre til La Faba, og det var noget af en tur. Havde jeg vidst at det var så hårdt var jeg nok stoppet lidt før. 

Men efter mange små skridt nåede jeg til herberget, og fik den skønneste modtagelse. Jeg blev mødt af en tysk Hospitalero som straks bød på te og toast. Derefter mødte jeg Frida og Bigi som jeg ikke havde set i et par dage. De var så glade for at se mig og det var ligeså gengeldt. De ville gå turen til O Cebreiro sammen med mig og de ville hjælpe mig med at få rygsækken sendt videre.

Så det blev en dejlig afslutning pæne hård dag.

Her var stedetjeg sov og der var meget trangt. 

Meget af turen gik langs med vejen

Her rejer glad forat jeg ikke skal over denne bro

Eller disse to

Jeg fik ikke skrevet i går og det er lidt svært at huske det hele, så nu vil jeg gå til næste dag, som er fredag den 2. maj

Molinaseca - Villafranca del Bierzo

Efter endnu en dejlig nat på enkeltværelse stod jeg op og gjorde mig klar til at gå den næste etape på min vandring. Lidt før 7 ringede min telefon og det var Cecilie der ringede til bedste. Det var så dejligt at snakke med dem alle og selv Victor ville snakke med bedste. Jeg fik pakket mine sager og tog morgenmad og var klar til at gå ved 7:30 tiden

Jeg var lidt træt efter vandringen i går og havde også min rygsæk med i dag.

Det var fint vejr til at vandre i og i Ponferrada købte jeg nye sandaler da jeg er såret af at gå i mine Crocs når jeg har fri.

Jeg fik også nye dupper til mine vandrestave og de holder ikke så længe, det er nu det 3. sæt jeg har slidt op. De sidste holdt fra Leon til i dag.

Da jeg kom til Cacabelos havde jeg gået 22  km og var så træt, men besluttede mig dog for at gå de sidste 7-8 km og det var hårdt, men er dog glad for at jeg endeligt kom i mål. Jeg fulgtes med en Hollænder og det var fint nok, for vi valgte ruten langs med landevejen, den var ikke helt så lang som den anden. 

Jeg har fået en seng og det er ikke så spændende et herberg jeg er på, valgte badet fra i dag, da jeg ikke synes her er alt for lækkert, 

Jeg ved godt at man ikke må være kræsen som pilgrim, og skal være taknemmelig for at få et sted og sove, og det er jeg også.

Jeg har ikke taget så mange billeder i dag og det skyldes nok også min træthed;-)) men jeg har gået forbi mange vinmarker.

I dag står der i min vandrebog at der er 192 km til Santiago og det er da en del km der er tilbagelagt siden jeg startede. 

I dag har jeg bestilt aftensmad og morgenmad på herberget. 

Mit tøj hænger på snoren og bliver luftet.

I går fik jeg noget at mit tøj vasket og tørret, jeg havde min lille tøjsnor og så var der et varmeapp. så det var dejligt. Det er så koldt mange af stederne her, og kommer man for sent på dagen kan det ikke nå at lufttørre.  

 

Her er der et billede fra sovesalen

Det er min seng med det røde tæppe på enden af sengen

Nu har jeg fundet en god plads hvor jeg kan have mine elektroniske ting tilsluttet strøm.  

Jeg er glad for at jeg har mit løbeur med så jeg kan se hvor langt  jeg har gået hver dag.

Her er der et billede fra borgen i Ponferrada

Rabanal del Camino -Molinaseca

Dagen i dag var en meget anderledes dag. Jeg stod op ved 6:00 og fik pakket min rygsæk og min dagtursrygsæk. Det var en underlig fornemmelse, at aflevere min rygsæk og så hente den et fremmed sted i en anden by.

Jeg fik morgenmad i dag på herberget inden jeg tog afsted og det var en god start. Jeg var lidt nervøs for turen i dag og den var heller ikke nem. Det gik meget nedad, og det var enda hvad det var men alle de sten og alt det ujævne var bestemt ikke sjovt.men jeg klarede det og det er da det vigtigste.

Jeg kunne godt mærke mine knæ til sidst.

Men det har været en flot tur og meget smuk natur og en fantastisk udsigt.

Vejret var ikke så godt da jeg var oppe ved stenkorset, og man kunne slet ikke se ret langt. 

 

Dagens første billede

Lyngen blomstrer 

Meget høje lyngbuske 

Så er det lige tid til en kaffepause i Foncebardon som er mere eller mindre forladt 

Så har jeg afleveret min sten ved jernkorset. Det var en skam at det regnede sådan, men jeg fik da en til at tage dette billede

Derefter kom jeg forbi Thomas herberg, det er ham der kalder sig den sidste Tempelridder

Dette er også fra Thomas herberg, jeg tog en kop kaffe og en kiks og lagde 1€

Turen gik videre og

 Sådan så mange af stierne ud i dag

Det er måske lidt svært at se

Det er ikke til stilletter så jeg er glad for mine støvler. I dag var jeg også glad for at jeg ikke havde min rygsæk på skulderen

Håber at man kan se noget at den flotte udsigt

Her kom der så lige en masse får

Her var der nogle flotte gamle træer

Så er jeg ved dagens mål og skulle nu bare finde min rygsæk. 

Jeg gik lidt rundt og så gik jeg hen til en ældre mand og viste ham billedet af kuverten som var på rygsækken. Han spurgte hvor jeg var fra og da jeg sagde Danmark sagde han mange tak. Han tog mig ved hånden og viste mig ud til vejen, hvor det så lå lidt længere nede af gaden.

Da jeg kom hen til stedet var min rygsæk der og jeg fik et fint værelse med eget bad. Det er nu luksus og så 2 dage i træk.

Jeg fik vasket lidt tøj og fik luftet mit uldtøj 

Og nu lægger jeg så her på sengen og skriver i min blog.

I går aftes købte jeg et par skiver mørkt brød, og da jeg havde fået et bad spiste jeg dem klappet sammen om en banan. Det var rigtig lækkert