Fra Pamplona til Obanos

Så er jeg kommet til Obanos hvor vi bor privat. Det er helt dejligt at kunne lade håndllæder og sovepose blive i rygsækken. Det er dyrere som at bo på et herberg, men også meget komfortabelt.. 

Vi var 7 mand henne på den lokale kro og spise. Der var et fransk ægtepar, 2 danske piger, Frank, Daniel og mig. Det er lidt sjovt at man sagtens kan komme til at kommunikere på trods af sprogvanskeligheder.

Nå men nu vil jeg fortælle lidt om dagen idag. 

Jeg blev vækket meget tidligt af folk det ville tidligt afsted og der var en del uro. 

Min seng knirkede en hel del og madrassen var så blød at jeg gled ned på midten. Men pyt  så havde jeg ikke brug for en hovedpude, for hovedenden kom automatisk højere op.

Vi gik over på  den anden side af gaden fik lidt morgenmad og så forlod vi Pamplona efter en dejlig dag med indkøb m. m.

Vi gik næsten 4 km inden vi var ude af byen

Der var nemt at finde ud for der var markeret med stålplader i fortovet. Der var MEGET sikkert at gå der på trods af morgentrafikken, der bliver holdt tilbage for fodgænger så snart man nærmer sig.

Det var lidt sjovt at se sig selv i skyggebilleder, og det lod sig fint gøre i morgensolen.

Vi har været heldige med vejret i dag solen har skinnet hele dagen og jeg er så glad for min kasket der også skygger i nakken..

Vi kom op til de store skulpturer såmænd jeg har set så mange gange på billeder , og nu var jeg der ligepludselig selv. 

Kan ikke lige huske hvad de hedder.

Køn er jeg ikke, men jeg er glad og stolt

Turen ned fra figurerne var en kæmpe udfordring og jeg var glad for at jeg havde min vandrestokke. Det var over en km med runde sten 13% nedstigning og så var det med at holde tungen lige i munden

Dette var ingen gang det værste, men jeg ville ikke risikere at falde, så derfor lod jeg telefonen blive i lommen.

Vel nede igen mødte jeg Daniel, Vei en ung kineser og Pierre en franskmand. Vi holdt rast ved  et gravsted

Dem er der en del af. 

Vi kom også forbi et sted hvor der var en Belgier der var død

Der er af og til nogle der dør på Caminoen. Men de var nok også døde hvis de havde været hjemme. Men jeg har nu også mærket at mit hjerte har pumpet meget. I dag har det gået nogenlunde og jeg kan mærke at jeg begynder at komme i bedre form. Vi lærer nogle ting undervejs  som gør det hele meget nemmere. Når vi går opad er det ned meget små skridt. Nedad er det en stor fordel at gå slalom og med rygsække åben forneden ved mavebæltet.

Vi fik en Pilgrimsmenu den kostede 10 euro og vi fik 3 forretter og 2 hovedretter og dessert..

Man kan først få aftensmad efter kl. 19:00 så det er lidt sent at gå i seng

Kylling og kartofler