Her til morgen tog jeg afsked med min tyske ven, som jeg har fulgtes med mere elle mindre på min vandring indtil nu.
Da jeg forlod herberget i Burgos var jeg nervøs og jeg mødte en Hollandsk dame som jeg fulgtes med ud af Burgos. Jeg er lidt træt af mig selv fordi jeg bliver ved med at være nervøs, jeg finder hele tiden pilene og afmærkningerne. Så jeg håber jeg finder selvtilliden her på Caminoen. Jeg har i dag gået næsten 32 km og det har været varmt og godt. Jeg talte med Bernd i morges og det var godt han gav mig mod ved at sige han var stolt af mig. I den uge det er gået har jeg været meget tæt på at give op og tage det næste fly til Danmark.
Jeg har haft en del angst at kæmpe med og i morges vandt jeg over den, ved at vælge at gå i stedet for at køre bus eller tog.
Så egentlig har jeg nok mødt vendepunktet. De siger at de første 8-14 dage er der kroppen der melder sig, derefter psyken og så håber jeg glæden kommer. Den er her og har været her hele tiden. Jeg er ikke alene der er så mange dejlige mennesker omkring mig. Lige som jeg sad her og skrev kom min lille Koreanske veninde, det var hende som jeg ordnede fødderne på sidste dag.
Jeg er i et Alberque drevet af byen og overnatning og aftensmad koster 14 €
Det glæder jeg mig til selv om jeg både har spist is, drukket kaffe og spist oliven
Jeg har lidt svært bed at spise alt det hvide brød, så jeg drikker mest i løbet af dagen
Her er mit herberg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar