Fra Los Arcos til Viana

Her til morgen vågnede jeg igen tidligt havde ikke sovet alt for godt. Var oppe på toilet kl 3:00 og da vs vores tyske ven fra Rensburg allerede taget afsted. Frank og Daniel havde hørt at han tog afsted ved 2 tiden. Skørt må jeg sige.han ser intet når der er så mørkt og det er da nogle meget ujævne veje ind imellem.

Vi fik morgenmad med hjemmebagt brød, dejligt fiberrigt og meget mættende. Værten kom og bad om pigernes navne og så lavede han dette smukke stykke håndværk til mig.

Det er en pilgrim, mit navn og så en snegl. Sneglen tager jeg som et tegn på 

at jeg skal tage den lidt med ro. Jeg synes nu ikke jeg går hurtigt men af og til får jeg det at vide.

Så der må være noget om det. Min gennemsnitsfart er 4,3 til 4,1 og det er åbenbart for hurtigt. 

Idag var der også en del stigninger og det går bedre og bedre. 

Jeg var meget træt da jeg var i mål, og det havde været perfekt vandrevejr. Ingen sol kun en lille smule regn da vi nærmede  os Viana. Men det blev heldigvis ikke til noget og nu skinner solen.

Her er kirken i Los Argos

Byporten ud af byen LA.

Mange små stenhøje, ved ikke helt hvad de betyder

By i det fjerne

Vinmarker

"Åbent hus" ved en vinmark

Med min buff om hovedet, da jeg er træt af sved i øjnene. Viana i baggrunden

På vej til endnu et herberg

Fra noget af kirken i Viana

Jeg er spændt på hvor mange vi mødes i byen i aften til aftensmad. Vi har aftalt med Frank at mødes ved kirken kl. 19:00

Han er så herlig en fyr og meget god til Spansk.

Man møder så mange dejlige mennesker her og det er meget stort at få lov til at opleve. Lige nu sidder jeg i forhallen til Herberget og fryser med anstand. 

Jeg kunne da også bare hente en trøje, men er lidt for doven til det..

Vi ligger på en stue ned 3 køjesenge og på den anden side af vægen er der vist lige så mange. De snakker om burhøns i Danmark:-)) men helt ærligt så er det en del af Caminoen og må nok affinde sig at det er sådan. Så det er dejligt de dage man tillader sig et værelse til 20-25€ 

Men det kan jeg heller ikke gøre hele tiden.

Det er lidt underligt at hver dag går med at gå og gå og når du er i mål så går du igen. Det kommer mange ting og tanker undervejs. 

Det er en følsom vandring for mig, men det var jeg nok klar over det ville blive, da jeg er blevet mere følsom efter min kræftsygdom. Det der rør mig mest er mine dejlige børnebørn, min dejlige mand  og min famile i det hele taget. Jeg er så glad og taknemmelig for at jeg fik endnu en chance her i livet. Elsker livet og min skønne famile.TAK