tirsdag den 12. juli 2011

Tirsdag den 12. juli Fra Rødekro til Jels

Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad er vi klar til at forlade Rødekro og det var nu 3. dag på vandringen, og det var stadig fint vejr. Vi gik i samlet flok ud af Rødekro, og det var en meget mærkelig fornemmelse at gå igennem rundkørslen, hvor vi har kørt så mange gange, og se at bilerne måtte holde tilbage for den store flok af vandrere.
Det var også den dag hvor jeg begyndte at få vabler under min trædepude på højre fod, men det blev afhjulpet ved middagsrasten, hvor jeg fik mine fødder pakket ind, så jeg kunne gå videre.
I dag kom vi til broen i Immervad, og det var tradition at alle 1. gangs deltagere skulle under broen, for at være sikre på at vi kom til Viborg.

Her er jeg så kommet under broen og jeg er sikker på at komme til Viborg. Det er en dejlig følelse at vide, at man nok skulle klare det.

Ved ankomsten til Jels om aftenen blev jeg modtaget af Bernd, og det var dejligt at se ham igen.
Han kørte os hen til det sted hvor vi skulle spise, og spiste sammen med os.  Han fik mine støvler med hjem, for dem havde jeg slet ikke brugt, men det var dumt gjort.
Turen i dag var på 49,96 km og tog 11t:38m:02s.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar