Men da jeg kommer til Vejen er jeg nødt til at have noget nyt regntøj da mit slet ikke kan holde vandet ude. så jeg får et par tørre bukser på et sæt regntøj og et regnslag. så nu kan det bare fortsætte med at regne;-). Jeg er også inde på apoteket for at købe noget for min hals. Jeg havde mistet min stemme om tirsdagen og den var faktisk væk i meget lang tid.
Men på vej ud af byen kommer jeg til det sted, hvor turen til Viborg er kortere end turen tilbage til Slesvig så det er dejligt at vide vi er over halvvejen.
Ved middagsrasten kommer jeg i tanke om at det nok er bedst at Bernd kommer med mine støvler igen. Så jeg ringer til ham og spørger om han vil komme med dem i Bække og så også mit regnslag.Ulla fra Saniteten forklarer hvor kafferasten er, da min stemme ikke er så god at tale i telefon med.
Så velvidende om at hen er på vej begir jeg mig på vej til Bække. Det var et meget stort øjeblik at komme ind til Bække der var flag på begge sider af vejen og det var meget rørende. da jeg kom hen til en bilforhandler kom der en ældre mand og gav mig et hjerte hvorpå der stod Bække 2011. Jeg blev meget rørt og glad, begyndt at græde og græd hele vejen ud til rasten, hvor Bernd ankom på samme tid som mig.
Vi fik kaffe sammen og så kørte han og jeg fortsatte min vandring.
Vi ankom til kirken i Randbøl og blev transporteret i bus til Billund hallen hvor vi skulle spise og overnatte.
Turen var på 50,66 km og tog 10t:40m:12s. Jeg tror nok, at jeg har stoppet mit ur de fleste gange ,vi har holdt pause. Så tiderne kan variere lidt.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar