Torsdag den 14. juli Fra Gødding Mølle til Nørre Snede

Vi blev kørt med bus til Gødding mølle hvor vi begyndte dagens etape. Det var regnvejr for 2. dag i træk. På et tidspunkt gik jeg forkert, da jeg fulgte efter er anden mand og det var den dag jeg lærte ikke at følge efter nogen uden selv at have set markeringer eller skilte. Det gav os 2 km ekstra, men hvad betyder 2 km ud af 50?
Det var en dag med en del udfordringer, dels på grund af vejret, dels på grund af et ømt knæ og mine fødder, var også ved at være rimeligt medtaget. Vi gik inde i en kæmpe skov hvor der var ret så smattet og det var den gang jeg tænkte: Hvad laver du egentlig her inde i en stor skov, ingen afmærkninger, ingen mennesker kun mig. Men jeg valgte bare at følge stien og  så var afmærkningerne der igen. Jeg bad også til at få tørvejr bare den sidste time og det blev hørt. Så det var dejligt at få tørret det yderste lag tøj lidt. Jeg havde en del smerter i mit knæ, så jeg smurte det og tog et par piller ved næste rast, så jeg kunne gå igen. Det var en, der sagde at jeg lugtede som Kongen af Danmark bolsjer. Men egentlig da jeg var allermest udkørt, gik jeg og tænkte på hvad jeg kunne gøre om til næste år. Så min konklusion blev, at jeg ville sy velcro i mit regnslag, så det lukkede tæt i siderne, så ville jeg have mine støvletørrer med og ikke bruge regntøj men kun regnslag.

Da jeg kom til Nørre Snede var jeg tæt på et sammenbrud, da der næsten ingen plads var til Vera og mig. Jeg fik hjælp fra en af hjælperne som havde holdt øje med mig. Rummet var fyldt med masser af tøj, og jeg tænkte, hvor skal du bare gøre af dit tøj. Da jeg lige pludselig kikkede ud på gangen og så knager i massevis, så da blev fru Hougaard hurtig og fik sit tøj hængt op. Fik tørt tøj på og kunne gå i bad. Jeg fik et chok, da jeg tog bindene af mine fødder, skindet røg af lilletåen, og der var kun det bare røde kød. Så jeg var meget ked af det, da jeg sad uden for saniteterne og ventede på at komme til. Lige pudselig kommer der en af deltagerne hen til mig og siger: Du gir ikke op nu, du sender en sms til din mand og siger du har det godt, er træt og går i seng! For hører han, hvordan du har det, så kommer han bare og henter dig! Jeg svarede: "Tror du at jeg giver op nu, 1½ dag før vi er i mål? Nej det gør jeg ikke, om jeg så skal kravle de sidste km, så gør jeg det!"
Atter engang så jeg hvor hurtigt kroppen restituerede sig selv, og var ikke i tvivl om at det ikke var sidste gang jeg ville med på Hærvejsvandring.
Dagens km 48,95 og det tog 10t: 49m: 49s.