søndag den 6. februar 2011

Søndag den 6. februar

Så har jeg lige været på min anden løbetur i denne uge. Det gik lidt bedre end igår,men jeg måtte stadig holde et par gåpauser. Turen blev på 6,17 og tog 46:53 min. I skridt blev det til 8217
I eftermiddag står den på tur med Fodslaw og det glæder jeg mig til. Jeg blev ringet op af en dame i formiddags som spurgte om jeg ville køre med og det blev  jeg glad for, da det er  hyggeligt at have en at følges med. Men jeg vender tilbage med resultaterne senere i dag.
Så er jeg hjemme efter en dejlig travetur i Tyskland, det var i meget skønt naturområde, hvor der var både bakker og skov. Turen blev på 7,6 km og den tog 1 time og 30 min. Vi afsluttede turen med varm cacao og hjemmebagt kringle i det fri. Min skridtæller står nu på 20132 skridt. Mine støvler var bare så dejlige at gå i, og jeg havde både varme og tørre fødder, selv om det regnede hele tiden.

1 kommentar:

  1. Hvor er det bare super at du er så glad for dine nye støvler og at de har sparet dig for våde og kolde fødder.
    20000 skridt det er sørme godt løbet og gået.
    Knus Gitte

    SvarSlet