lørdag den 29. marts 2014

Lørdag den 29. marts 2014

Fredag aften opdagede jeg at Lufthansa vil strejke i 3 dage fra den 2. til den 4. april, og det var med blandede følelser jeg gik i seng. Jeg tænkte om det mon ikke var meningen at jeg skulle have den oplevelse. Det hjalp at sove på det, og jeg er nu så vidt at jeg tager det som det kommer.
Afsted vil jeg under alle omstændigheder, for kommer jeg det ikke nu, er jeg bange for at det aldrig bliver til noget.

Så i formiddag pakkede jeg min rygsæk om og pillede ting og sager fra. Den lille hårbørste, blev skiftet ud med en 1/2 kam, jeg havde en ret lang kam, og så kunne jeg bare brække den over, og det reducerede vægten med 40 gram. Det var ikke så meget, men det ene med det andet udgjorde trods alt det at jeg kunne omprioritere til en varmere sovepose, da vi nok skal gå på landevejen fra Saint Jean  pied de port, har jeg nu min løbevest med af sikkerhedsmæssige grunde. 

Jeg har en god mavefornemmelse, og er sikker på at der findes en løsning, det kan da også være at strejken slet ikke bliver til noget.

Her er mit habengut hvad jeg skal have med, og det er pakket vandtæt, og jeg vil ikke spare poserne væk på grund af vægten, jeg er tryg ved at vide at alt er vandtæt pakket og komprimeret så der er plad til mad og vand.
Min rygsæk vejer 7.2 kg uden vand og mad. Jeg har prøvet at gå med den sidste uge og da vejede den små 8 kg med vand og jeg mærkede ikke vægten. Jeg har i alle de år jeg har gået, altid gået med rygsæk, og vænnet min ryg til at gå med vægt. 
Jeg har ikke trænet så meget på det sidste, og det er fordi at jeg har villet lade min krop restituere , så den er klar til den store tur.

Mine toiletsager, medicin er blevet pakket ud af foliepakkerne og puttet i små plast poser.
Der er ikke meget luksus med, så at sige ikke noget. Mangler jeg noget må jeg købe undervejs..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar